Erik Lam
Erik Lam var konge af Danmark fra 1137 til 1146.

Erik Lam, også kaldet Erik 3. eller Erik den Spage, var konge af Danmark fra 1137. Han abdicerede kort før sin død den 27. august 1146 i Odense.
Erik var søn af Ragnhild, datter af Erik Ejegod, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand. Haakon var søn af Sunniva Håkonsdatter, som var datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Ragnhild, datter af Magnus den Gode.
Erik var medlem af Erik Emunes hird og var til stede, da Erik Emune blev dræbt på Ribe ting i 1137. Erik var nevø til sin forgænger Erik Emune.
Erik Lam blev valgt som konge, da han var et myndigt kongsemne. Andre kongsemner som Svend, Knud og Valdemar var enten mindreårige eller befandt sig i udlandet.
Under slaget ved Fodevig stod Erik Lam ved Erik Emunes side. Nogle mener, at det var Erik Lam, der personligt slog Magnus ihjel.
Erik skabte et godt samarbejde med kirken gennem gaver og privilegier. Munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved fik eneret på torvehandel, og munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense modtog store pengegaver.
I 1139 mødte problemerne op, da Oluf, søn af Harald Kesja, blev valgt til konge over Skånelandene. Oluf fordrev ærkebiskop Eskil og hærgede på Sjælland. I 1143 blev Oluf dræbt i slaget ved Tjute Å i Skåne.
Erik Lam blev gift med markgrevdatteren Luitgard, datter af Rudolf 1. af Stade. De fik ingen børn, men Erik havde en frillesøn ved navn Magnus. Erik abdicerede i 1146 på grund af en alvorlig febersygdom og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense.
Key facts
- Erik Lam var konge af Danmark fra 1137 til 1146.
- Han abdicerede frivilligt på grund af febersygdom.
- Han døde den 27. august 1146 i Odense.
- Hans tilnavn skyldtes en honningmild blidhed i hans væsen.