Arveprins Knud
Arveprins Knud til Danmark var en dansk prins og tronfølger fra 1947 til 1953.

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark var født den 27. juli 1900 på Sorgenfri Slot. Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine. Han var yngre bror til kong Frederik 9.
Prins Knud voksede op i Christian 8.'s Palæ på Amalienborg og på Sorgenfri Slot. Han blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke den 7. november 1915 sammen med sin bror. Han uddannede sig til søofficer på Søværnets Officersskole.
Som søofficer havde han forskellige kommandoer, herunder som kommandant for Dragør Fort. Han havde kommando over Kongelundsfortet fra 1941 til 1943 og igen fra 1945 til 1946. Han foretog desuden togter til Nordatlanten, Island, Grønland og Færøerne.
Ved Sønderjyllands genforening i 1920 red han over den tidligere grænse med sin far og bror. Han blev søløjtnant I i 1923 og kaptajnløjtnant i 1932. I 1965 blev han udnævnt til admiral.
Da kong Christian 10. døde i 1947, blev prins Knud tronfølger, fordi kong Frederik 9. ikke havde sønner. Med tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge, rykkede han ned i arvefølgen. Han fik herefter titlen arveprins frem til sin død.
Prins Knud blev gift med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde af Danmark, den 8. september 1933. Parret fik tre børn, Elisabeth, Ingolf og Christian. De boede i mange år på Sorgenfri Slot.
Arveprins Knud døde den 14. juni 1976 på Københavns Amtssygehus i Gentofte. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han var ridder af Elefantordenen og storkommandør af Dannebrogordenen.
Key facts
- Prins Knud var dansk tronfølger fra 1947 til 1953.
- Han var uddannet søofficer og blev udnævnt til admiral i 1965.
- Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine.
- Han døde den 14. juni 1976.